Forskning
Spionhistorier
I 2022 udgav jeg en artikel om den tyske journalist og officer Horst von Pflugk-Harttung. Han var Hitlers spion i Danmark 1932-38.
Den danske regering havde selv naivt inviteret ham ind som udenrigspolitisk rådgiver.
Det kom derfor som et chok for alle, da politi og efterretningstjeneste i 1938 afslørede Pflugk-Harttungs vidt forgrenede militære agentnetværk langs danske kyster.
Jeg viser, at Pflugk-Harttung tilmed var specialist i at smigre og afpresse den politiske og militære top. Samtidigt spredte han propaganda for det tredje riges krigspolitik.
Han leverede en hel del af den viden, som Berlin havde brug for til lynangrebet på Danmark 9. april.
Propaganda og informationskrig
I 00’erne var jeg medforfatter til en statslig udredning om truslen mod Danmark under den kolde krig.
Vi målte truslen fra Sovjetunionen (Østblokken) ved at analysere datidens militære planer, våben, ressourcer og propagandaapparat.
Derefter vurderede vi Østblokkens reelle hensigter og evnen til at bruge disse midler.
Jeg skrev kapitlerne om “kampen om sjælene”, dsv. de sovjetetiske forsøg på at påvirke den danske opinion til at være kritisk overfor NATO og vestlig politik. Sovjetunionens efterretningstjenester havde som opgave at finde temaer og at hverve danskere til at udbrede dem.
Vi konkluderede, at det var svært for Østblokken at overbevise om, at deres model gav bedre samfund, højere velfærd og mere fred end de vestlige.
Hverken det indirekte og direkte sovjetisk pres på dansk udenrigspolitik havde stor effekt. Om årsagerne hertil skrev jeg og en kollega artiklen “How strong was the “weakest link”?. Danish security policy reconsidered”.
Koldkrigsdredningen var bestilt af regeringerne Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen.
.
Foto: Frihedsmuseet
Kvindelige agenter i Skandinavien
Jeg har et samarbejde med den britiske forsker og journalist Kate Vigurs.
Vi finder og portrætterer svenske, norske og danske kvinder, der hjalp den engelske sabotageorganisation Special Operations Executives og Frie Danske under besættelsen.
I 2025 kommer Vigurs’ bog Mission Europa – The unsung Secret agents who ‘set Europe Ablaze’.
Privatfoto